Er du ny i verden af ​​grafisk design? Bare rolig, vi har været der. Lad os starte med det grundlæggende. Til at starte med er der to kategorier af grafik, du bør kende til: vektorgrafik og raster (eller bitmap) grafik.

Vektorgrafik brug matematiske ligninger til at tegne dine designs. Disse matematiske ligninger er oversat til punkter, der er forbundet med enten linjer eller kurver, også kendt som vektorbaner, og de udgør alle de forskellige former, du ser i en vektorgrafik.

Dette gør det muligt at skalere vektorgrafik til enhver størrelse uden at ofre billedkvaliteten samt opretholde en lille filstørrelse. Almindelige vektorfilformater er .svg, .cgm, .odg, .eps og .xml.

Raster (or bitmap) graphics består af små firkanter kaldet pixels. Når først en rastergrafik er lavet i en bestemt størrelse (dvs. et fast antal pixels), kan den ikke skaleres op uden at miste billedkvaliteten. Jo større mængden af ​​pixels i et billede, jo større er filstørrelsen – de er positivt korreleret, da computeren skal gemme information om hver enkelt pixel. Udbredte rasterfilformater er .jpg, .png, .gif, .bmp og .tiff.

Så nu hvor du forstår forskellene mellem vektorgrafik og rastergrafik, hvilken grafikeditor skal du bruge til dine designs?

Rastergrafikeditorer er optimale til digital fotografiredigering, fordi rastergrafik er i stand til at skildre bedre farvedybde. Hver pixel kan være en af ​​de 16 millioner forskellige tilgængelige farver. Men hvis du ikke arbejder med digitale fotografier, vil vektorgrafikeditorer være dit bedste bud på alle andre typer designredigering, især fordi vektorgrafik kan skaleres og manipuleres i enhver størrelse med klarhed.

Det er også vigtigt at tage filstørrelsen i betragtning. Hvis en mindre filstørrelse er, hvad du leder efter, skal du holde dig til vektorgrafik. Rasterbilledfiler kan være ret store, da computeren skal huske information om hver enkelt pixel. Valget af en grafisk type afhænger af, hvilken type design du laver. God fornøjelse!